Team: Envision & Jalabert
My role: Creative (Concept, Art Direction, Copywriter, design & finalizing, Website, etc.)

Sikkerhedsstyrelsen vil redde idioterne nytårsaften
Kan en offentlig styrelse kalde folk for ”idioter” i en kampagne? Det gør de i årets fyrværkerikampagne fra Sikkerhedsstyrelsen. En kampagne, der taler til alle dem, der har en ”idiot”, de holder af.

Sikkerhedsstyrelsen er netop gået i luften med dette års fyrværkerikampagne. ”Red en idiot” hedder kampagnen, som henvender sig til alle omkring gruppen af unge og voksne mænd, som oftest kommer til skade nytårsaften.  

Med kampagnen, som har skuespiller Ellen Hillingsø som frontfigur, opfordrer Sikkerhedsstyrelsen mødre, søstre, venner og alle andre til at blive ”idiot-reddere” - og holde ekstra øje med alle de idioter, de holder af, når klokken slår tolv.  

Statistikken
Al statistik viser, at gruppen af unge og voksne mænd ikke bliver klogere. De kommer stadig til skade år efter år. Unge mænd tror, de er udødelige. De er med andre ord stadig nogle idioter. Men deres mødre ved heldigvis godt, at de ikke er udødelige. Det er den indsigt, vi har bygget kampagnen op om.

Drenge og mænd udgør 85 % af de 178, der sidste år fik fyrværkeriskader. Det er til dels, fordi de ikke bekymrer sig om deres egen sikkerhed nytårsaften, men det er der heldigvis andre, der gør. Netop derfor taler kampagnen til kvinderne – og opfordrer dem til at passe ekstra godt på de mange mænd, de holder så meget af.

Om den kreative vinkel: Et kærligt prik
Vi kalder en spade for en spade. Eller i det her tilfælde en idiot for en idiot. Det lyder hårdt, men er til gengæld sagt med et kærligt glimt i øjet. For som det lyder i filmen, er disse idioter nemme at holde af, men svære at passe på. Og det er netop dem, som holder af en eller flere idioter, vi gerne vil aktivere som idiot-reddere nytårsaften.

Den humoristiske tilgang kommer blandt andet også til udtryk i den karikerede fortolkning af en klassisk hjælpeorganisation:

Ved at lave en karikeret parodi på en hjælpeorganisation kan vi med humor afvæbne et alvorligt emne og udstille, hvor absurd det er at være en idiot med krudt i hænderne. Det kan forhåbentlig vække lysten til at holde ekstra øje med de idioter, man holder af. Og så synes vi, det er sjovt at udstille idioter som sin egen art, fordi vi alle har det til fælles at kende en idiot, selv har været eller stadig er en idiot.

 

Hovedfilm

 

Resultater (still counting)

  • 7 mio eksponeringer

  • 10.000+ officielle idiot-reddere på 14 dage
    (til sammenligning har Røde Kors opnået ca. 34.000 på 105 år)

  • Danmarks hurtigst voksende hjælpeorganisation 2022

  • 326.000 unikke besøgende på kampagnesitet

  • AD-liking på 88% i målgruppen

  • 675.000 danskere (svarende til 45% af målgruppen) ændrede adfærd nytårsaften, som følge af kampagnen

specialdesigned boxes with idiot saving kits

Idiot-redder-kit
Som en gimmick, blev der skabt idiot-redder-kits til dem, der meldte sig som frivillig!
Indhold: idiot-redder-råd, idiot-sikret-briller, idiot-redder-tshirt og et officielt idiot-redder-diplom